Aktivitetsloven
Radioaktiv aktivitet er den gennemsnitlige hastighed, hvormed kerner henfalder i en prøve. SI-enheden becquerel, Bq, betyder ét henfald pr. sekund. Aktiviteten beskriver kilden, men siger ikke alene, hvor stor en absorberet eller biologisk dosis et menneske modtager.
Becquerel er kun en hændelsesrate
For et enkelt radionuklid er A=λN. Flere ustabile kerner eller større λ giver større aktivitet. Da N falder eksponentielt, gør A det samme: A(t)=A₀e^(−λt). Aktiviteten og antallet af moderkerner har derfor samme halveringstid.
Detektorens tællerate
Én Bq er én kerneomdannelse pr. sekund. Det kan være et meget lille tal i tekniske sammenhænge, så kBq, MBq og GBq er almindelige. Men et stort Bq-tal er ikke automatisk farligt: energien pr. henfald, strålingstype, placering og eksponeringstid betyder meget.
Aktivitet, dosis og dosisækvivalent
En detektor registrerer ikke nødvendigvis alle henfald. Geometrien bestemmer, hvor meget stråling der overhovedet rammer følsomt materiale, og den intrinsiske effektivitet bestemmer, hvor stor en del der giver et registreret signal. Absorption, tærskler og dødtid reducerer yderligere tælleraten.
Aktivitetsloven
Bq måler kildeaktivitet. Gray måler absorberet energi pr. kilogram, og sievert inddrager biologisk vægtning. To kilder med samme aktivitet kan derfor give meget forskellig dosis, hvis de udsender forskellige energier eller befinder sig på forskellige steder i forhold til kroppen.
For et enkelt radionuklid er A=λN. Flere ustabile kerner eller større λ giver større aktivitet. Da N falder eksponentielt, gør A det samme: A(t)=A₀e^(−λt). Aktiviteten og antallet af moderkerner har derfor samme halveringstid.