Summereglen
Oxidationstal er en formel elektronbogføring, hvor bindingselektroner tildeles efter konventionelle elektronegativitetsregler. Det er et stærkt redskab til redoxanalyse og stofbalance, men tallet er ikke nødvendigvis den fysiske ladning på et atom i et molekyle eller fast stof.
Standardregler og undtagelser
I et neutralt molekyle skal summen af oxidationstallene være nul; i en polyatomisk ion skal summen være lig ionens samlede ladning. Reglen gør det muligt at finde et ukendt oxidationstal algebraisk.
Redox
Alkalimetaller er typisk +1, jordalkalimetaller +2 og fluor −1. Oxygen er ofte −2 og hydrogen +1, men peroxider, superoxider og metalhydrider viser, at reglerne har konkrete kemiske undtagelser.
Overgangsmetaller
En stigning i oxidationstal svarer formelt til oxidation, et fald til reduktion. Ved at sammenligne ændringer kan man tælle overførte elektroner og kontrollere en redoxligning, også når bindingerne er kovalente.
Summereglen
Nærtliggende ns- og d-niveauer gør flere elektronkonfigurationer tilgængelige. Ligander, geometri og opløsningsmiljø kan derfor stabilisere forskellige oxidationstrin for samme metal.
I et neutralt molekyle skal summen af oxidationstallene være nul; i en polyatomisk ion skal summen være lig ionens samlede ladning. Reglen gør det muligt at finde et ukendt oxidationstal algebraisk.