Hovedgrupper
C og Si har begge fire valenselektroner, men forskellig orbitalstørrelse, bindingsenergi og struktur. Elektrontallet forklarer et fælles mønster, men hele kemiens detalje kræver også energi og rumlig form.
Hvorfor de ydre elektroner dominerer
Fotoelektronspektroskopi viser direkte, at de yderste elektroners bindingsenergier ligger tættere på ionisationsgrænsen end kerneelektronernes. I molekyler kan valensområdet desuden omorganiseres til bindende og antibindende molekylorbitaler. Derfor er begrebet valenselektron et energimæssigt og orbitalt begreb, ikke blot et tal på den yderste cirkel.
Overgangsmetaller
Hvilke elektroner er relevante som valenselektroner for [Ar]3d⁶4s²?
4s og 3d ved ionisation
Både 4s- og 3d-elektroner kan deltage i binding og ionisation. For overgangsmetaller er valensområdet bredere end kun skallen med højeste n.
Hovedgrupper
Valenselektroner er de elektroner, der lettest deltager i binding, ionisation og kemisk reaktivitet. For hovedgruppeelementer ligger de ofte i skallen med højeste n, mens overgangsmetaller kræver en bredere beskrivelse, fordi ns- og (n−1)d-tilstande ligger tæt i energi.
Fotoelektronspektroskopi viser direkte, at de yderste elektroners bindingsenergier ligger tættere på ionisationsgrænsen end kerneelektronernes. I molekyler kan valensområdet desuden omorganiseres til bindende og antibindende molekylorbitaler. Derfor er begrebet valenselektron et energimæssigt og orbitalt begreb, ikke blot et tal på den yderste cirkel.