Proton
Ladning +1. Antallet af protoner er atomnummeret Z og fastlægger grundstoffets identitet.
Et atom har en meget lille, tæt kerne, mens elektronerne befinder sig i kvantiserede tilstande omkring den. Til et første solidt overblik er tre partikler centrale: protoner, neutroner og elektroner.
I kernen findes positivt ladede protoner og elektrisk neutrale neutroner. De negativt ladede elektroner befinder sig uden for kernen.
En kerne med 6 protoner er altid kulstof. En kerne med 8 protoner er ilt. Ændres kun antallet af neutroner, får man en anden isotop af samme grundstof. Ændres antallet af elektroner, kan der dannes en ion.
Ladning +1. Antallet af protoner er atomnummeret Z og fastlægger grundstoffets identitet.
Ingen elektrisk ladning. Sammen med protonerne udgør neutronerne næsten hele kernens masse.
Ladning −1. Elektronernes fordeling er afgørende for kemiske bindinger og mange reaktioner.
1. 6 protoner betyder Z = 6, altså kulstof.
2. Hvis atomet er neutralt, har det også 6 elektroner.
3. Med 6 neutroner er massetallet A = 12: kulstof-12.
4. Med 8 neutroner er det stadig kulstof, men isotopen kulstof-14.
Protoner bestemmer grundstoffet, neutroner isotopen, og elektronerne ladningen og en stor del af kemien.
En kerne med 6 protoner er altid kulstof. En kerne med 8 protoner er ilt. Ændres kun antallet af neutroner, får man en anden isotop af samme grundstof. Ændres antallet af elektroner, kan der dannes en ion.
En kerne med 6 protoner er altid kulstof. En kerne med 8 protoner er ilt. Ændres kun antallet af neutroner, får man en anden isotop af samme grundstof. Ændres antallet af elektroner, kan der dannes en ion.
Izaberite novi slučaj povezan sa Atomets opbygning. Napišite poznate podatke, traženu veličinu i jedinice. Zatim navedite pravilo, model ili trend koji koristite. Ako postoji račun, proverite jedinice u svakom koraku; ako je zadatak pojmovni, jasno navedite šta se menja a šta ostaje isto.
Dobar odgovor sadrži početnu situaciju, promenljivu koja se menja, smer promene ili brojčani rezultat i jednu nezavisnu proveru: jedinicu, red veličine, granični slučaj ili poređenje sa poznatim primerom.