Hovedgrupper
I molekyler er HOMO og LUMO ofte mere informative end et simpelt tal. Deres energi, form og symmetri angiver, hvor elektrontæthed lettest afgives eller modtages, og dermed hvor en reaktion sandsynligvis starter.
Hvorfor de ydre elektroner dominerer
I et krystal bliver atomare valensorbitaler til bånd. Tilstandene tæt på Fermi-niveauet bestemmer en stor del af ledning, magnetisme og overfladereaktivitet. Begrebet valens går derfor naturligt over i båndteori.
Overgangsmetaller
C og Si har begge fire valenselektroner, men forskellig orbitalstørrelse, bindingsenergi og struktur. Elektrontallet forklarer et fælles mønster, men hele kemiens detalje kræver også energi og rumlig form.
4s og 3d ved ionisation
Fotoelektronspektroskopi viser direkte, at de yderste elektroners bindingsenergier ligger tættere på ionisationsgrænsen end kerneelektronernes. I molekyler kan valensområdet desuden omorganiseres til bindende og antibindende molekylorbitaler. Derfor er begrebet valenselektron et energimæssigt og orbitalt begreb, ikke blot et tal på den yderste cirkel.
Hovedgrupper
Hvilke elektroner er relevante som valenselektroner for [Ar]3d⁶4s²?
I et krystal bliver atomare valensorbitaler til bånd. Tilstandene tæt på Fermi-niveauet bestemmer en stor del af ledning, magnetisme og overfladereaktivitet. Begrebet valens går derfor naturligt over i båndteori.