s-blokken
s-, p-, d- og f-blokkene grupperer områder af periodesystemet efter den type underskal, der besættes i grundtilstandens elektroniske struktur. Blokkenes bredder følger direkte af kvantetallene, mens placeringen også bevarer kemisk familieskab og observeret periodicitet.
p-blokken
En s-underskal har én rumlig orbital og plads til to elektroner. Derfor har s-blokken i sin hovedstruktur to kolonner og samler blandt andet alkali- og jordalkalimetaller.
d-blokken
Tre p-orbitaler giver seks elektronpladser og dermed seks kolonner. Blokken spænder fra metaller og halvmetaller til halogener og ædelgasser, så blokken alene bestemmer ikke én kemisk type.
f-blokken
Fem d-orbitaler giver ti pladser. Nærheden mellem ns og (n−1)d giver overgangsmetaller variable oxidationstrin, magnetiske egenskaber og rig koordinationskemi.
s-blokken
Syv f-orbitaler giver fjorten pladser. Lanthanider og actinider tegnes ofte under hovedtabellen for at spare bredde, men elektronisk hører de ind mellem s- og d-områderne i de relevante perioder.
En s-underskal har én rumlig orbital og plads til to elektroner. Derfor har s-blokken i sin hovedstruktur to kolonner og samler blandt andet alkali- og jordalkalimetaller.