Aktivitetsloven
For et enkelt radionuklid er A=λN. Flere ustabile kerner eller større λ giver større aktivitet. Da N falder eksponentielt, gør A det samme: A(t)=A₀e^(−λt). Aktiviteten og antallet af moderkerner har derfor samme halveringstid.
Becquerel er kun en hændelsesrate
Én Bq er én kerneomdannelse pr. sekund. Det kan være et meget lille tal i tekniske sammenhænge, så kBq, MBq og GBq er almindelige. Men et stort Bq-tal er ikke automatisk farligt: energien pr. henfald, strålingstype, placering og eksponeringstid betyder meget.
Detektorens tællerate
En detektor registrerer ikke nødvendigvis alle henfald. Geometrien bestemmer, hvor meget stråling der overhovedet rammer følsomt materiale, og den intrinsiske effektivitet bestemmer, hvor stor en del der giver et registreret signal. Absorption, tærskler og dødtid reducerer yderligere tælleraten.
Aktivitet, dosis og dosisækvivalent
Bq måler kildeaktivitet. Gray måler absorberet energi pr. kilogram, og sievert inddrager biologisk vægtning. To kilder med samme aktivitet kan derfor give meget forskellig dosis, hvis de udsender forskellige energier eller befinder sig på forskellige steder i forhold til kroppen.
Aktivitetsloven
Aktivitet pr. masseenhed afhænger kraftigt af halveringstiden og isotopsammensætningen. Et kortlivet rent radionuklid kan have høj specifik aktivitet, fordi en stor andel af atomkernerne henfalder pr. tidsenhed. Et langlivet nuklid kan have meget lavere Bq pr. gram.
Én Bq er én kerneomdannelse pr. sekund. Det kan være et meget lille tal i tekniske sammenhænge, så kBq, MBq og GBq er almindelige. Men et stort Bq-tal er ikke automatisk farligt: energien pr. henfald, strålingstype, placering og eksponeringstid betyder meget.