Reaktionsregnskabet
Ved alfahenfald udsender en tung ustabil kerne en alfapartikel, altså en helium-4-kerne med to protoner og to neutroner. Moderkernens massetal falder med fire og atomnummeret med to, så der dannes et andet grundstof.
Hvordan Q-energien fordeles
En kerne (A,Z) bliver til (A−4,Z−2) plus en alfapartikel. Alfa har ladningen +2e. Nukleontal, elektrisk ladning, total energi og impuls skal alle bevares i den fulde proces.
Ionisation og rækkevidde
Q-værdien bliver hovedsageligt til kinetisk energi hos alfa og datterkerne. I moderkernens hvilesystem har de to produkter lige store, modsatrettede impulser, så den lettere alfapartikel får langt den største del af den kinetiske energi.
Hvilke kerner henfalder sådan
Alfapartiklen er tung og dobbelt positivt ladet. Den ioniserer derfor tæt langs sin bane, taber energi hurtigt og har kort rækkevidde. Papir eller hudens yderlag stopper ofte ekstern alfa, men indtagelse af et alfaaktivt stof kan give en stor lokal dosis.
Reaktionsregnskabet
Alfahenfald er især almindeligt blandt tunge kerner, hvor reduktion af både Z og A kan give en mere gunstig energibalance. Et positivt Q er nødvendigt for spontan emission, men den faktiske halveringstid bestemmes stærkt af tunnelbarrieren.
En kerne (A,Z) bliver til (A−4,Z−2) plus en alfapartikel. Alfa har ladningen +2e. Nukleontal, elektrisk ladning, total energi og impuls skal alle bevares i den fulde proces.