Elektronen lå ikke i kernen
Før processen har neutronen ladning 0. Efter har protonen +e, elektronen −e og antineutrinoen 0. Summen er stadig nul. I hele kernen betyder det, at Z øges med én, men den fulde elektriske ladning er bevaret.
Ladningsbevarelse
I β⁻-henfald omdannes en down-kvark i neutronen til en up-kvark gennem den svage vekselvirkning. I standardmodellens beskrivelse formidles processen af en W⁻, der giver anledning til elektronen og antineutrinoen.
Hvorfor antineutrinoen er nødvendig
Betaelektronen er ikke en elektron, som på forhånd var gemt inde i kernen. Den skabes i den svage vekselvirkning sammen med antineutrinoen, når neutronen omdannes. Det er en central forskel fra en simpel emission af en allerede eksisterende kernebestanddel.
Beta-plus og elektronindfangning
Før processen har neutronen ladning 0. Efter har protonen +e, elektronen −e og antineutrinoen 0. Summen er stadig nul. I hele kernen betyder det, at Z øges med én, men den fulde elektriske ladning er bevaret.
Elektronen lå ikke i kernen
Betaelektroner fra en bestemt overgang har et kontinuert energispektrum. Uden en tredje partikel ville energi og impuls ikke kunne bevares i hver enkelt hændelse. Antineutrinoen bærer en varierende del af energien og impulsen.
I β⁻-henfald omdannes en down-kvark i neutronen til en up-kvark gennem den svage vekselvirkning. I standardmodellens beskrivelse formidles processen af en W⁻, der giver anledning til elektronen og antineutrinoen.