Huygens–Fresnel
For en spalte med bredde a ligger fjernfeltsminimummer omtrent ved a sinθ=mλ for ikke-nul heltal m. Det centrale maksimum er bredest. En smallere spalte giver større vinkelspredning, hvilket er det klassiske eksempel på forholdet mellem lokalisering og rumligt bølgespektrum.
Enkeltspalte
I nærfeltet afhænger mønsteret af krumme bølgefronter og konkrete afstande; det kaldes Fresnel-diffraktion. I fjernfeltet eller med passende linser fås Fraunhofer-regimet, hvor mønsteret kan beskrives enklere som den vinkelfordeling, aperturen skaber.
Fresnel og Fraunhofer
En cirkulær åbning giver en Airy-skive med ringe. Den første nulvinkel er omtrent 1,22λ/D. Derfor danner selv et perfekt teleskop eller mikroskop ikke et matematisk punktbillede af en punktkilde; diffraktionen sætter en opløsningsgrænse.
Cirkulær aperture
Et periodisk gitter med mange spalter giver skarpe hovedmaksima ved d sinθ=mλ. Flere belyste riller gør toppene smallere og kan forbedre evnen til at skelne nærliggende bølgelængder. Det er grunden til, at diffraktionsgitre er centrale i spektrometre.
Huygens–Fresnel
Lyd, vandbølger, elektroner, neutroner og røntgenstråler diffrakterer også. Elektron- og røntgendiffraktion er særligt nyttig i krystaller, fordi deres bølgelængder kan være sammenlignelige med atomafstande og derfor afsløre gitterets geometri.
I nærfeltet afhænger mønsteret af krumme bølgefronter og konkrete afstande; det kaldes Fresnel-diffraktion. I fjernfeltet eller med passende linser fås Fraunhofer-regimet, hvor mønsteret kan beskrives enklere som den vinkelfordeling, aperturen skaber.