Ligander
Et kompleks kan være termodynamisk stabilt og samtidig reagere hurtigt eller langsomt. Labilitet beskriver substitutionshastighed, mens inerthed betyder langsom ligandudskiftning. Kinetik og ligevægt er derfor to forskellige akser i koordinationskemien.
Koordinationstal
Komplekser med samme kemiske formel kan have forskellig rumlig opbygning: cis/trans, fac/mer eller optiske isomerer. Isomerien kan ændre reaktivitet, farve og biologisk virkning. Cisplatin og trans-isomeren er et kendt eksempel på, at geometri er kemisk funktion, ikke blot tegning.
d-splitning
En ligand kan stabilisere bestemte oxidationstrin ved σ- og π-interaktioner. Stærke π-acceptorer kan trække elektrontæthed fra metallet, mens π-donorer kan ændre d-niveauernes rækkefølge. Derfor afhænger et metals redoxpotentiale ikke kun af grundstoffet, men af hele koordinationsmiljøet.
Høj- og lavspin
Koordinationskemi handler om komplekser, hvor et centralt metal binder ligander, som donerer elektronpar. Ligandernes geometri og elektroniske virkning splitter d-orbitalernes energier og påvirker derfor farve, magnetisme, redoxkemi og reaktivitet.
Ligander
H₂O, NH₃, Cl⁻ og CN⁻ er klassiske ligander. Monodentate ligander binder gennem ét donoratom, polydentate gennem flere og kan danne chelatringe.
Komplekser med samme kemiske formel kan have forskellig rumlig opbygning: cis/trans, fac/mer eller optiske isomerer. Isomerien kan ændre reaktivitet, farve og biologisk virkning. Cisplatin og trans-isomeren er et kendt eksempel på, at geometri er kemisk funktion, ikke blot tegning.