s-blokken
Syv f-orbitaler giver fjorten pladser. Lanthanider og actinider tegnes ofte under hovedtabellen for at spare bredde, men elektronisk hører de ind mellem s- og d-områderne i de relevante perioder.
p-blokken
For et orbitalt kvantetal l findes 2l+1 værdier af m_l, og hver rumlig orbital har to spintilstande. Kapaciteten er derfor 2(2l+1), som giver netop 2, 6, 10 og 14.
d-blokken
Helium har 1s² og ender derfor formelt i en s-underskal, men det placeres i gruppe 18, fordi den første skal er fuld, ionisationsenergien er meget høj og kemien ligner ædelgasserne. Et "oktette"-argument er forkert: n=1-skallen rummer kun to elektroner.
f-blokken
Grundstoffer i samme blok kan have meget forskellig kemi. Atomstørrelse, ladning, relativistiske effekter og konkret besættelse bestemmer egenskaber sammen med bloktilhørsforholdet.
s-blokken
Tabellen er både kvantemekanisk og empirisk. Den organiserer elektronstruktur på en måde, der samtidig bevarer de observerede familier. Derfor er den mere end blot en grafisk udgave af en fyldningsrækkefølge.
For et orbitalt kvantetal l findes 2l+1 værdier af m_l, og hver rumlig orbital har to spintilstande. Kapaciteten er derfor 2(2l+1), som giver netop 2, 6, 10 og 14.