Henfaldskonstanten
Aktiviteten A er det gennemsnitlige antal henfald pr. sekund og er A=λN for et rent radionuklid. Derfor aftager aktiviteten med samme eksponentialfunktion som antallet af tilbageværende kerner. Én becquerel er ét henfald pr. sekund; en detektor registrerer kun en del afhængigt af geometri og effektivitet.
Processen er hukommelsesløs
Temperatur, tryk og almindelig kemisk binding ændrer normalt kun ubetydeligt på kernehenfald, fordi kernefysikkens energiskala er langt større end kemiens. Elektronindfangning er en særlig proces, hvor elektrontætheden tæt ved kernen kan give små ændringer.
Forskellige henfaldskanaler
Datterkernen kan selv være radioaktiv. Dens mængde bestemmes da både af, hvor hurtigt den produceres fra moderkernen, og hvor hurtigt den selv henfalder. Det kan skabe transiente eller sekulære ligevægte mellem aktiviteterne i en kæde.
Aktivitet
Det målte antal impulser svinger, selv når den gennemsnitlige aktivitet er konstant. For uafhængige tællehændelser er Poisson-statistik ofte en god model, med en typisk statistisk usikkerhed omkring √N. Baggrund, dødtid og detektoreffektivitet skal derfor med i en seriøs måling.
Henfaldskonstanten
Det er netop kombinationen af tilfældighed for én kerne og høj forudsigelighed for en stor population, der gør radioaktivitet til et tydeligt kvanteeksempel. Eksponentialloven siger ikke, hvilket atom der henfalder næste gang; den siger meget præcist, hvordan en stor samling udvikler sig.
Temperatur, tryk og almindelig kemisk binding ændrer normalt kun ubetydeligt på kernehenfald, fordi kernefysikkens energiskala er langt større end kemiens. Elektronindfangning er en særlig proces, hvor elektrontætheden tæt ved kernen kan give små ændringer.