Hvorfor modellen er nyttig
s-orbitaler har betydelig tæthed tæt ved kernen og penetrerer mere gennem indre skaller end mange p-, d- og f-orbitaler med samme n. Derfor kan elektroner i samme hovedskal opleve forskellige effektive kerneladninger.
Skærmning
Z stiger fra venstre mod højre, mens nye elektroner ofte går ind i samme hovedskal. De nye elektroner skærmer ikke den ekstra kerneladning fuldstændigt, så Z_eff for valenselektroner typisk vokser.
Penetration
Større Z_eff trækker elektrontætheden indad og bidrager til mindre radius og større ionisationsenergi. De generelle trends er tydelige, selv om underskaller, parring og elektronkorrelation skaber lokale afvigelser.
På tværs af en periode
En 1s-elektron og en ydre p-elektron i samme atom har helt forskellige radiale fordelinger. Derfor giver det ingen mening at tildele ét universelt Z_eff til alle elektroner uden at angive model og orbital.
Hvorfor modellen er nyttig
Empiriske skærmningsregler kan give hurtige estimater. De er gode til undervisning og omtrentlige trends, men præcise energier kræver selvkonsistente kvantemekaniske beregninger, hvor hele elektrontætheden tilpasses.
Z stiger fra venstre mod højre, mens nye elektroner ofte går ind i samme hovedskal. De nye elektroner skærmer ikke den ekstra kerneladning fuldstændigt, så Z_eff for valenselektroner typisk vokser.