Kvantetal — Hovedkvantetallet n

Hovedkvantetallet n

For et givet n kan l være 0 til n−1. Værdierne 0,1,2,3 betegnes s,p,d,f. l hænger sammen med orbitalt impulsmoment og med antallet af vinkelknudeflader i bølgefunktionen.

Det orbitale kvantetal l

For et givet l kan m_l tage heltalsværdier fra −l til +l. Der er derfor 2l+1 rumlige orbitaltilstande i en underskal. Navnet magnetisk kommer af, at et ydre magnetfelt kan skelne projektioner af orbitalt impulsmoment.

Det magnetiske kvantetal m_l

For en elektron kan m_s målt langs en valgt akse være +1/2 eller −1/2. Spin er en intrinsisk kvanteegenskab og bør ikke forestilles som en lille ladet kugle, der klassisk roterer om sin egen akse.

Spinkvantetallet m_s

Ingen to elektroner i det samme atom kan have identiske værdier af alle fire kvantetal. Derfor kan én rumlig orbital med faste n,l,m_l rumme højst to elektroner, og de må have modsatte spinprojektioner.

Hovedkvantetallet n

For et bestemt n er det samlede antal rumlige orbitaler n². Det følger af summen af 2l+1 for alle l fra 0 til n−1. Med to spinmuligheder pr. orbital bliver den maksimale elektronkapacitet 2n².