Valenselektroner — Hovedgrupper

Hovedgrupper

Valenselektroner er de elektroner, der lettest deltager i binding, ionisation og kemisk reaktivitet. For hovedgruppeelementer ligger de ofte i skallen med højeste n, mens overgangsmetaller kræver en bredere beskrivelse, fordi ns- og (n−1)d-tilstande ligger tæt i energi.

Hvorfor de ydre elektroner dominerer

I s- og p-blokkene gentages ydre konfigurationer regelmæssigt. Alkalimetaller har typisk én ydre s-elektron, jordalkalimetaller to og halogener syv valenselektroner. Denne gentagelse er kernen i gruppelignende kemi.

Overgangsmetaller

Indre elektroner er mere kompakte og stærkt bundne. Valensorbitaler er mere udstrakte og overlapper lettere med naboområder, så deres energi og symmetri styrer, hvilke bindinger et atom kan danne.

4s og 3d ved ionisation

I d-blokken ligger ns og (n−1)d tæt nok på hinanden til, at begge kan deltage i binding og ionisation. Derfor giver en definition, der kun tæller elektroner med største n, et utilstrækkeligt billede af valensen.

Hovedgrupper

4s kan blive besat før 3d i et neutralt atom, men efter d-besættelse ændres de relative energier. Ved dannelse af kationer fjernes 4s-elektroner derfor normalt før 3d-elektroner. Fyldningsrækkefølge og ionisationsrækkefølge er ikke det samme.