s-blokken
Fem d-orbitaler giver ti pladser. Nærheden mellem ns og (n−1)d giver overgangsmetaller variable oxidationstrin, magnetiske egenskaber og rig koordinationskemi.
p-blokken
Syv f-orbitaler giver fjorten pladser. Lanthanider og actinider tegnes ofte under hovedtabellen for at spare bredde, men elektronisk hører de ind mellem s- og d-områderne i de relevante perioder.
d-blokken
For et orbitalt kvantetal l findes 2l+1 værdier af m_l, og hver rumlig orbital har to spintilstande. Kapaciteten er derfor 2(2l+1), som giver netop 2, 6, 10 og 14.
f-blokken
Helium har 1s² og ender derfor formelt i en s-underskal, men det placeres i gruppe 18, fordi den første skal er fuld, ionisationsenergien er meget høj og kemien ligner ædelgasserne. Et "oktette"-argument er forkert: n=1-skallen rummer kun to elektroner.
s-blokken
Grundstoffer i samme blok kan have meget forskellig kemi. Atomstørrelse, ladning, relativistiske effekter og konkret besættelse bestemmer egenskaber sammen med bloktilhørsforholdet.
Syv f-orbitaler giver fjorten pladser. Lanthanider og actinider tegnes ofte under hovedtabellen for at spare bredde, men elektronisk hører de ind mellem s- og d-områderne i de relevante perioder.