Forbindelsen til λ
Radiometrisk datering kræver mere end en kendt T₁/₂. Man må kende eller modellere startforholdene og undersøge, om moder- eller datterisotoper er blevet tilført eller fjernet. Geologisk kontekst er derfor en del af målingen, ikke pynt omkring formlen.
Gentagne halveringer
Kendte halveringstider går fra brøkdele af et sekund til milliarder af år. Længden bestemmes ikke kun af, hvor stærkt kernen er bundet, men også af hvilken vekselvirkning der driver henfaldet, tilgængelig faseplads og kvantemekaniske barrierer.
Halveringstid og middellevetid
En stor prøve starter med 8000 radioaktive kerner. Hvor mange forventes tilbage efter tre halveringstider?
Ingen hukommelse
8000 → 4000 → 2000 → 1000. Det forventede antal er 1000; en virkelig endelig prøve kan afvige lidt på grund af statistiske fluktuationer.
Forbindelsen til λ
Halveringstiden T₁/₂ er den tid, det tager for det forventede antal radioaktive kerner i en stor prøve at falde til det halve. Den beskriver en statistisk population, ikke et ur der fortæller, hvornår en enkelt kerne vil henfalde.
Kendte halveringstider går fra brøkdele af et sekund til milliarder af år. Længden bestemmes ikke kun af, hvor stærkt kernen er bundet, men også af hvilken vekselvirkning der driver henfaldet, tilgængelig faseplads og kvantemekaniske barrierer.