Metallurgi og stål
Jern spiller en rolle i metallurgi og stål. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Jern (Fe) er grundstof 26, et overgangsmetal i periode 4 og gruppe 8. d-elektronerne muliggør flere oxidationstrin og magnetiske egenskaber; i praksis er jern især kendt som grundlaget for stål.
I overgangsmetaller ligger energierne for d- og s-elektroner tæt. Det gør flere oxidationstrin, komplekse ioner, magnetiske egenskaber og katalytisk aktivitet mulige.
For jern skal konfigurationen [Ar] 3d6 4s2 læses sammen med oxidationstrinnet. Når elektroner fjernes eller deles, ændres d-orbitalernes besættelse, hvilket kan påvirke farve, magnetisme, binding og reaktivitet.
Jern danner blandt andet oxider, sulfider, halogenider og komplekse ioner. Oxidationstrinnene +2 og +3 er særligt almindelige, og metallisk jern er grundlaget for stål og støbejern.
Referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof. Den angivne massefylde er 7.874 g/cm³. Smeltepunktet er angivet til 1 811 K (1 538 °C). Kogepunktet er angivet til 3 134 K (2 861 °C). Tryk, renhed, allotropi og krystalstruktur kan forskyde målte fysiske værdier.
Jern bruges især gennem stål og støbejern i byggeri, maskiner, transport og værktøj. I levende organismer er jern også vigtigt i blandt andet hæmoglobin og andre jernholdige proteiner.
Jern spiller en rolle i metallurgi og stål. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Jern spiller en rolle i byggeri. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Jern spiller en rolle i biologi. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Jern ligger i periode 4, gruppe 8 og d-blokken. Det viste nabolag omfatter blandt andet Mangan, Cobalt, Technetium, Ruthenium. Sammenligning med disse grundstoffer gør det lettere at følge tendenser i atomstørrelse, ioniseringsenergi, elektronegativitet og binding.
Værdierne beskriver grundstoffet eller det neutrale atom, hvor det er relevant. Fysiske data kan afhænge af allotropi, tryk, renhed og målebetingelser.
Jern eller materialer, der indeholder grundstoffet, var kendt i oldtiden, længe før den moderne kemi. Tidlig materialebrug, kemisk identifikation og den senere definition via atomnummer er forskellige historiske trin.
Standardatomvægten er 55.845(2). Værdien beskriver den naturlige isotopsammensætning i terrestrisk materiale og er ikke massen af ét bestemt atom.
Jern har mindst én stabil isotop. Isotoper har samme antal protoner og er derfor samme grundstof, men de har forskelligt antal neutroner og forskellig atommasse.
Risikoen ved jern afhænger af kemisk form, dosis og eksponeringsvej. Grundstoffet, dets ioner og dets forbindelser kan have meget forskellige biologiske og miljømæssige virkninger; sikkerhedsdata skal derfor vurderes for det konkrete stof.