Magneter
Samarium spiller en rolle i magneter. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Samarium (Sm) er grundstof 62, et lanthanid i gruppe —, periode 6 og f-blokken. Elektronkonfigurationen [Xe] 4f6 6s2 hjælper med at forklare binding og reaktivitet; referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof.
Lanthaniderne fylder gradvist 4f-underskallen. 4f-elektronerne er delvist afskærmet af ydre skaller, så mange lanthanider ligner hinanden kemisk, og oxidationstrinnet +3 er ofte vigtigt.
For samarium skal konfigurationen [Xe] 4f6 6s2 ses sammen med 4f-besættelsen. Små forskelle i denne besættelse kan have stor betydning for magnetiske og optiske egenskaber.
Lanthanider danner især ioner og forbindelser i oxidationstrinnet +3, blandt andet oxider, halogenider og koordinationsforbindelser. Små forskelle i 4f-besættelsen giver tydelige forskelle i farve, luminescens og magnetisme.
Referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof. Den angivne massefylde er 7.52 g/cm³. Smeltepunktet er angivet til 1 346 K (1 073 °C). Kogepunktet er angivet til 2 173 K (1 900 °C). Tryk, renhed, allotropi og krystalstruktur kan forskyde målte fysiske værdier.
I praksis møder man samarium blandt andet i sammenhænge som magneter, kernereaktorer og medicinske anvendelser.
Samarium spiller en rolle i magneter. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Samarium spiller en rolle i kernereaktorer. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Samarium spiller en rolle i medicinske anvendelser. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Samarium ligger i periode 6 og i f-blokserien. I det viste nabolag findes blandt andet Neodym, Promethium, Europium, Gadolinium. Sammenligning gennem serien viser gradvise ændringer i atomradius, elektronstruktur og kemisk adfærd.
Værdierne beskriver grundstoffet eller det neutrale atom, hvor det er relevant. Fysiske data kan afhænge af allotropi, tryk, renhed og målebetingelser.
Opdagelsen af samarium forbindes i denne historiske registrering med Lecoq de Boisbaudran. Anerkendelse som grundstof, isolering af en ren prøve og den senere definition via atomnummer skete ikke nødvendigvis samtidig.
Standardatomvægten er 150.36(2). Værdien beskriver den naturlige isotopsammensætning i terrestrisk materiale og er ikke massen af ét bestemt atom.
Samarium har mindst én stabil isotop. Isotoper har samme antal protoner og er derfor samme grundstof, men de har forskelligt antal neutroner og forskellig atommasse.
Risikoen ved samarium afhænger af kemisk form, dosis og eksponeringsvej. Grundstoffet, dets ioner og dets forbindelser kan have meget forskellige biologiske og miljømæssige virkninger; sikkerhedsdata skal derfor vurderes for det konkrete stof.