Energibevarelse. Dette grundbegreb forbinder en fysisk model med observerbare størrelser og forsøg.
Energibevarelse. Dette grundbegreb forbinder en fysisk model med observerbare størrelser og forsøg.
Dette grundbegreb forbinder en fysisk model med observerbare størrelser og forsøg.
Videnskab bliver lettere at huske, når en definition forbindes med noget målbart eller observerbart.
Energibevarelse. Dette grundbegreb forbinder en fysisk model med observerbare størrelser og forsøg.
Dette grundbegreb forbinder en fysisk model med observerbare størrelser og forsøg.
Energibevarelse. Dette grundbegreb forbinder en fysisk model med observerbare størrelser og forsøg.
Dette grundbegreb forbinder en fysisk model med observerbare størrelser og forsøg.
Elektroner i et bundet atom kan ikke have vilkårlige energier. De tilladte tilstande er kvantiserede, og overgange mellem dem absorberer eller udsender fotoner med energi svarende til forskellen mellem niveauerne. Niveauernes struktur ligger bag atomare spektre og meget af kemien.
For et elektron i en ren Coulomb-potentiale kan Schrödingerligningen løses analytisk. I den simple ikke-relativistiske hydrogenmodel afhænger energien hovedsageligt af hovedkvantetallet n og skalerer som −1/n². Modellen er et vigtigt udgangspunkt, men er ikke tilstrækkelig for mange-elektron-atomer.
I atomer med flere elektroner påvirker elektronerne hinanden og skærmer delvist kernefeltet. Penetration og skærmning gør, at underskaller med samme n kan få forskellige energier. Dermed opstår den mere komplekse rækkefølge af orbitalenergier, der bruges ved elektronkonfigurationer.
En foton fra en overgang har ΔE=hν. Men ikke alle niveaupar forbindes lige let. Udvælgelsesregler bestemmer, hvilke elektriske dipolovergange der er stærke, og hvilke der er svage eller forbudte i en given approksimation. Derfor er et rigtigt spektrum mere struktureret end blot alle mulige energiforskelle.
Relativistiske korrektioner og spin-bane-kobling splitter niveauer, som falder sammen i en enklere model. Endnu mindre hyperfin opsplitning skyldes samspillet mellem elektronernes og kernens magnetiske momenter. Disse små forskelle er centrale i præcisionsspektroskopi og atomure.