Smykker
Sølv bruges i smykker på grund af glans, farve og formbarhed og kan legeres for at opnå passende hårdhed.
Sølv (Ag) er grundstof 47, et overgangsmetal i gruppe 11, periode 5 og d-blokken. Elektronkonfigurationen [Kr] 4d10 5s1 hjælper med at forklare binding og reaktivitet; referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof.
I overgangsmetaller ligger energierne for d- og s-elektroner tæt. Det gør flere oxidationstrin, komplekse ioner, magnetiske egenskaber og katalytisk aktivitet mulige.
For sølv skal konfigurationen [Kr] 4d10 5s1 læses sammen med oxidationstrinnet. Når elektroner fjernes eller deles, ændres d-orbitalernes besættelse, hvilket kan påvirke farve, magnetisme, binding og reaktivitet.
Vigtige former er metallet og dets legeringer, oxider, halogenider og koordinationsforbindelser. Flere oxidationstrin er mulige, fordi s- og d-elektroner ligger tæt i energi; ligander kan påvirke farve, magnetisme og reaktivitet.
Referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof. Den angivne massefylde er 10.49 g/cm³. Smeltepunktet er angivet til 1 235 K (961.8 °C). Kogepunktet er angivet til 2 435 K (2 162 °C). Tryk, renhed, allotropi og krystalstruktur kan forskyde målte fysiske værdier.
Sølv har meget høj elektrisk ledningsevne samt nyttige optiske og kemiske egenskaber. Det bruges i smykker, elektriske kontakter, elektronik og visse solcelleteknologier.
Sølv bruges i smykker på grund af glans, farve og formbarhed og kan legeres for at opnå passende hårdhed.
Sølv spiller en rolle i elektronik. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Sølv spiller en rolle i solceller. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Sølv ligger i periode 5, gruppe 11 og d-blokken. Det viste nabolag omfatter blandt andet Nikkel, Kobber, Zink, Palladium. Sammenligning med disse grundstoffer gør det lettere at følge tendenser i atomstørrelse, ioniseringsenergi, elektronegativitet og binding.
Værdierne beskriver grundstoffet eller det neutrale atom, hvor det er relevant. Fysiske data kan afhænge af allotropi, tryk, renhed og målebetingelser.
Sølv eller materialer, der indeholder grundstoffet, var kendt i oldtiden, længe før den moderne kemi. Tidlig materialebrug, kemisk identifikation og den senere definition via atomnummer er forskellige historiske trin.
Standardatomvægten er 107.8682(2). Værdien beskriver den naturlige isotopsammensætning i terrestrisk materiale og er ikke massen af ét bestemt atom.
Sølv har mindst én stabil isotop. Isotoper har samme antal protoner og er derfor samme grundstof, men de har forskelligt antal neutroner og forskellig atommasse.
Risikoen ved sølv afhænger af kemisk form, dosis og eksponeringsvej. Grundstoffet, dets ioner og dets forbindelser kan have meget forskellige biologiske og miljømæssige virkninger; sikkerhedsdata skal derfor vurderes for det konkrete stof.