Belysning
Xenon spiller en rolle i belysning. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Xenon (Xe) er grundstof 54, et ædelgas i gruppe 18, periode 5 og p-blokken. Elektronkonfigurationen [Kr] 4d10 5s2 5p6 hjælper med at forklare binding og reaktivitet; referencetilstanden ved stuetemperatur er gas.
Ædelgasser har en fyldt yderste elektronskal. Derfor har frie atomer under normale forhold kun ringe tendens til at optage, afgive eller dele elektroner.
For xenon viser konfigurationen [Kr] 4d10 5s2 5p6, hvorfor frie atomer er forholdsvis inerte. De tungere ædelgasser kan under særlige forhold alligevel danne forbindelser med stærkt elektronegative grundstoffer.
Den frie monoatomare form dominerer. For de lettere ædelgasser er stabile forbindelser sjældne; nogle tungere medlemmer kan danne forbindelser med meget elektronegative grundstoffer under egnede forhold.
Referencetilstanden ved stuetemperatur er gas. Den angivne massefylde er 5.894 g/L. Smeltepunktet er angivet til 161.4 K (-111.7 °C). Kogepunktet er angivet til 165.1 K (-108.1 °C). Tryk, renhed, allotropi og krystalstruktur kan forskyde målte fysiske værdier.
I praksis møder man xenon blandt andet i sammenhænge som belysning, medicinsk billeddannelsesudstyr og ionfremdrift.
Xenon spiller en rolle i belysning. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Xenon spiller en rolle i medicinsk billeddannelsesudstyr. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Xenon bruges som drivgas i ionmotorer. Gassen er inert, forholdsvis tung og let at ionisere, så accelererede xenonioner kan danne en effektiv fremdriftsstråle.
Xenon ligger i periode 5, gruppe 18 og p-blokken. Det viste nabolag omfatter blandt andet Brom, Krypton, Iod, Astat. Sammenligning med disse grundstoffer gør det lettere at følge tendenser i atomstørrelse, ioniseringsenergi, elektronegativitet og binding.
Værdierne beskriver grundstoffet eller det neutrale atom, hvor det er relevant. Fysiske data kan afhænge af allotropi, tryk, renhed og målebetingelser.
Opdagelsen af xenon forbindes i denne historiske registrering med William Ramsay. Anerkendelse som grundstof, isolering af en ren prøve og den senere definition via atomnummer skete ikke nødvendigvis samtidig.
Standardatomvægten er 131.293(6). Værdien beskriver den naturlige isotopsammensætning i terrestrisk materiale og er ikke massen af ét bestemt atom.
Xenon har mindst én stabil isotop. Isotoper har samme antal protoner og er derfor samme grundstof, men de har forskelligt antal neutroner og forskellig atommasse.
Risikoen ved xenon afhænger af kemisk form, dosis og eksponeringsvej. Grundstoffet, dets ioner og dets forbindelser kan have meget forskellige biologiske og miljømæssige virkninger; sikkerhedsdata skal derfor vurderes for det konkrete stof.