Flammehæmmere
Brom spiller en rolle i flammehæmmere. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Brom (Br) er grundstof 35, et diatomisk ikke-metal i gruppe 17, periode 4 og p-blokken. Elektronkonfigurationen [Ar] 3d10 4s2 4p5 hjælper med at forklare binding og reaktivitet; referencetilstanden ved stuetemperatur er væske.
Halogener har syv valenselektroner. Én ekstra elektron fylder den yderste skal, så halidioner med ladningen −1 er almindelige; samtidig findes en omfattende kovalent kemi.
For brom forklarer konfigurationen [Ar] 3d10 4s2 4p5 den stærke tendens til at tiltrække elektroner. Det frie grundstof er reaktivt og findes derfor i naturen hovedsageligt bundet i forbindelser.
Det frie grundstof er reaktivt og findes kun under kontrollerede forhold. Halidioner er meget almindelige kemiske former; desuden findes hydrogenhalogenider, interhalogenforbindelser og oxygenholdige forbindelser.
Referencetilstanden ved stuetemperatur er væske. Den angivne massefylde er 3.1028 g/cm³. Smeltepunktet er angivet til 265.9 K (-7.2 °C). Kogepunktet er angivet til 332 K (58.85 °C). Tryk, renhed, allotropi og krystalstruktur kan forskyde målte fysiske værdier.
I praksis møder man brom blandt andet i sammenhænge som flammehæmmere, fotografi og kemisk syntese.
Brom spiller en rolle i flammehæmmere. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Brom spiller en rolle i fotografi. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Brom spiller en rolle i kemisk syntese. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Brom ligger i periode 4, gruppe 17 og p-blokken. Det viste nabolag omfatter blandt andet Svovl, Chlor, Argon, Selen. Sammenligning med disse grundstoffer gør det lettere at følge tendenser i atomstørrelse, ioniseringsenergi, elektronegativitet og binding.
Værdierne beskriver grundstoffet eller det neutrale atom, hvor det er relevant. Fysiske data kan afhænge af allotropi, tryk, renhed og målebetingelser.
Opdagelsen af brom forbindes i denne historiske registrering med Antoine Jérôme Balard. Anerkendelse som grundstof, isolering af en ren prøve og den senere definition via atomnummer skete ikke nødvendigvis samtidig.
Standardatomvægten angives som intervallet [79.901, 79.907]. Naturlige prøver kan variere lidt i isotopforhold, så én fast decimalværdi ville skjule reel variation.
Brom har mindst én stabil isotop. Isotoper har samme antal protoner og er derfor samme grundstof, men de har forskelligt antal neutroner og forskellig atommasse.
Risikoen ved brom afhænger af kemisk form, dosis og eksponeringsvej. Grundstoffet, dets ioner og dets forbindelser kan have meget forskellige biologiske og miljømæssige virkninger; sikkerhedsdata skal derfor vurderes for det konkrete stof.