Det periodiske system›Grundstoffer›Svovl

Grundstof · referenceark

16S

Svovl

Svovl (S) er grundstof 16, et polyatomisk ikke-metal i gruppe 16, periode 3 og p-blokken. Elektronkonfigurationen [Ne] 3s2 3p4 hjælper med at forklare binding og reaktivitet; referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof.

Atomnummer16

Standardatomvægt[32.059, 32.076]

Gruppe16

Periode3

Blokp

Elektronkonfiguration[Ne] 3s2 3p4

Elektronstruktur

Hvad styrer kemien?

Grundstofferne i gruppe 16 har seks valenselektroner. Bindingstype, oxidationstrin og molekyl- eller krystalstruktur har stor betydning for deres kemi.

For svovl viser konfigurationen [Ne] 3s2 3p4, hvilke yderste elektroner der er tilgængelige. To elektroner mangler til en fyldt skal, men kovalent binding og flere oxidationstrin er også vigtige.

Kemiske former

Forbindelser, ioner og materialer

Almindelige former er oxider, sulfider eller beslægtede chalcogenider, hydrider og kovalente forbindelser. Balancen mellem −2 og positive oxidationstrin afhænger af grundstoffet og dets bindingspartnere.

Fysisk adfærd

Tilstand og faseændringer

Referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof. Den angivne massefylde er 2.07 g/cm³. Smeltepunktet er angivet til 388.4 K (115.2 °C). Kogepunktet er angivet til 717.8 K (444.6 °C). Tryk, renhed, allotropi og krystalstruktur kan forskyde målte fysiske værdier.

Forekomst og anvendelser

Hvor svovl findes og bruges

I praksis møder man svovl blandt andet i sammenhænge som gødningsproduktion, svovlsyre og vulkanisering af gummi.

I praksis

Konkrete anvendelser

Gødningsproduktion

Svovl spiller en rolle i gødningsproduktion. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Svovlsyre

Svovl spiller en rolle i svovlsyre. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Vulkanisering af gummi

Svovl spiller en rolle i vulkanisering af gummi. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Placering i det periodiske system

Hvad naboelementerne fortæller

Svovl ligger i periode 3, gruppe 16 og p-blokken. Det viste nabolag omfatter blandt andet Nitrogen, Oxygen, Fluor, Phosphor. Sammenligning med disse grundstoffer gør det lettere at følge tendenser i atomstørrelse, ioniseringsenergi, elektronegativitet og binding.

Referencedata

Fysiske og atomare egenskaber

Klassifikationpolyatomisk ikke-metal

Tilstand ved stuetemperaturfast stof

Elektronskaller2 · 8 · 6

Massefylde2.07 g/cm³

Smeltepunkt388.4 K (115.2 °C)

Kogepunkt717.8 K (444.6 °C)

Pauling-elektronegativitet2.58

Første ioniseringsenergi999.6 kJ/mol

Elektronaffinitet200.4 kJ/mol

Værdierne beskriver grundstoffet eller det neutrale atom, hvor det er relevant. Fysiske data kan afhænge af allotropi, tryk, renhed og målebetingelser.

Historie

Opdagelse og identifikation

Svovl eller materialer, der indeholder grundstoffet, var kendt i oldtiden, længe før den moderne kemi. Tidlig materialebrug, kemisk identifikation og den senere definition via atomnummer er forskellige historiske trin.

Isotoper

Hvordan isotopsammensætningen ændrer tallene

Standardatomvægten angives som intervallet [32.059, 32.076]. Naturlige prøver kan variere lidt i isotopforhold, så én fast decimalværdi ville skjule reel variation.

Svovl har mindst én stabil isotop. Isotoper har samme antal protoner og er derfor samme grundstof, men de har forskelligt antal neutroner og forskellig atommasse.

Sikkerhed

Håndtering og eksponering

Risikoen ved svovl afhænger af kemisk form, dosis og eksponeringsvej. Grundstoffet, dets ioner og dets forbindelser kan have meget forskellige biologiske og miljømæssige virkninger; sikkerhedsdata skal derfor vurderes for det konkrete stof.