Respiration
Oxygen spiller en rolle i respiration. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Oxygen (O) er grundstof 8, et diatomisk ikke-metal i gruppe 16, periode 2 og p-blokken. Elektronkonfigurationen [He] 2s2 2p4 hjælper med at forklare binding og reaktivitet; referencetilstanden ved stuetemperatur er gas.
Grundstofferne i gruppe 16 har seks valenselektroner. Bindingstype, oxidationstrin og molekyl- eller krystalstruktur har stor betydning for deres kemi.
For oxygen viser konfigurationen [He] 2s2 2p4, hvilke yderste elektroner der er tilgængelige. To elektroner mangler til en fyldt skal, men kovalent binding og flere oxidationstrin er også vigtige.
Almindelige former er oxider, sulfider eller beslægtede chalcogenider, hydrider og kovalente forbindelser. Balancen mellem −2 og positive oxidationstrin afhænger af grundstoffet og dets bindingspartnere.
Referencetilstanden ved stuetemperatur er gas. Den angivne massefylde er 1.429 g/L. Smeltepunktet er angivet til 54.37 K (-218.8 °C). Kogepunktet er angivet til 90.19 K (-183 °C). Tryk, renhed, allotropi og krystalstruktur kan forskyde målte fysiske værdier.
Oxygen er en vigtig bestanddel af luft, vand, mineraler og biomolekyler. Det spiller roller i respiration, forbrænding, stålproduktion, medicinsk oxygen og vandbehandling.
Oxygen spiller en rolle i respiration. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Oxygen spiller en rolle i metallurgi. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Oxygen spiller en rolle i stål. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Oxygen spiller en rolle i vandbehandling. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Oxygen ligger i periode 2, gruppe 16 og p-blokken. Det viste nabolag omfatter blandt andet Nitrogen, Fluor, Phosphor, Svovl. Sammenligning med disse grundstoffer gør det lettere at følge tendenser i atomstørrelse, ioniseringsenergi, elektronegativitet og binding.
Værdierne beskriver grundstoffet eller det neutrale atom, hvor det er relevant. Fysiske data kan afhænge af allotropi, tryk, renhed og målebetingelser.
Opdagelsen af oxygen forbindes i denne historiske registrering med Carl Wilhelm Scheele. Anerkendelse som grundstof, isolering af en ren prøve og den senere definition via atomnummer skete ikke nødvendigvis samtidig.
Standardatomvægten angives som intervallet [15.99903, 15.99977]. Naturlige prøver kan variere lidt i isotopforhold, så én fast decimalværdi ville skjule reel variation.
Oxygen har mindst én stabil isotop. Isotoper har samme antal protoner og er derfor samme grundstof, men de har forskelligt antal neutroner og forskellig atommasse.
Risikoen ved oxygen afhænger af kemisk form, dosis og eksponeringsvej. Grundstoffet, dets ioner og dets forbindelser kan have meget forskellige biologiske og miljømæssige virkninger; sikkerhedsdata skal derfor vurderes for det konkrete stof.