Det periodiske system›Grundstoffer›Krypton

Grundstof · referenceark

36Kr

Krypton

Krypton (Kr) er grundstof 36, et ædelgas i gruppe 18, periode 4 og p-blokken. Elektronkonfigurationen [Ar] 3d10 4s2 4p6 hjælper med at forklare binding og reaktivitet; referencetilstanden ved stuetemperatur er gas.

Atomnummer36

Standardatomvægt83.798(2)

Gruppe18

Periode4

Blokp

Elektronkonfiguration[Ar] 3d10 4s2 4p6

Elektronstruktur

Hvad styrer kemien?

Ædelgasser har en fyldt yderste elektronskal. Derfor har frie atomer under normale forhold kun ringe tendens til at optage, afgive eller dele elektroner.

For krypton viser konfigurationen [Ar] 3d10 4s2 4p6, hvorfor frie atomer er forholdsvis inerte. De tungere ædelgasser kan under særlige forhold alligevel danne forbindelser med stærkt elektronegative grundstoffer.

Kemiske former

Forbindelser, ioner og materialer

Den frie monoatomare form dominerer. For de lettere ædelgasser er stabile forbindelser sjældne; nogle tungere medlemmer kan danne forbindelser med meget elektronegative grundstoffer under egnede forhold.

Fysisk adfærd

Tilstand og faseændringer

Referencetilstanden ved stuetemperatur er gas. Den angivne massefylde er 3.749 g/L. Smeltepunktet er angivet til 115.8 K (-157.4 °C). Kogepunktet er angivet til 119.9 K (-153.2 °C). Tryk, renhed, allotropi og krystalstruktur kan forskyde målte fysiske værdier.

Forekomst og anvendelser

Hvor krypton findes og bruges

I praksis møder man krypton blandt andet i sammenhænge som belysning, lasere og isolering.

I praksis

Konkrete anvendelser

Belysning

Krypton spiller en rolle i belysning. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Lasere

Krypton spiller en rolle i lasere. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Isolering

Krypton spiller en rolle i isolering. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Placering i det periodiske system

Hvad naboelementerne fortæller

Krypton ligger i periode 4, gruppe 18 og p-blokken. Det viste nabolag omfatter blandt andet Chlor, Argon, Brom, Iod. Sammenligning med disse grundstoffer gør det lettere at følge tendenser i atomstørrelse, ioniseringsenergi, elektronegativitet og binding.

Referencedata

Fysiske og atomare egenskaber

Klassifikationædelgas

Tilstand ved stuetemperaturgas

Elektronskaller2 · 8 · 18 · 8

Massefylde3.749 g/L

Smeltepunkt115.8 K (-157.4 °C)

Kogepunkt119.9 K (-153.2 °C)

Pauling-elektronegativitet3

Første ioniseringsenergi1 351 kJ/mol

Elektronaffinitet—

Værdierne beskriver grundstoffet eller det neutrale atom, hvor det er relevant. Fysiske data kan afhænge af allotropi, tryk, renhed og målebetingelser.

Historie

Opdagelse og identifikation

Opdagelsen af krypton forbindes i denne historiske registrering med William Ramsay. Anerkendelse som grundstof, isolering af en ren prøve og den senere definition via atomnummer skete ikke nødvendigvis samtidig.

Isotoper

Hvordan isotopsammensætningen ændrer tallene

Standardatomvægten er 83.798(2). Værdien beskriver den naturlige isotopsammensætning i terrestrisk materiale og er ikke massen af ét bestemt atom.

Krypton har mindst én stabil isotop. Isotoper har samme antal protoner og er derfor samme grundstof, men de har forskelligt antal neutroner og forskellig atommasse.

Sikkerhed

Håndtering og eksponering

Risikoen ved krypton afhænger af kemisk form, dosis og eksponeringsvej. Grundstoffet, dets ioner og dets forbindelser kan have meget forskellige biologiske og miljømæssige virkninger; sikkerhedsdata skal derfor vurderes for det konkrete stof.