Skjoldbruskkirtlens funktion
Iod spiller en rolle i skjoldbruskkirtlens funktion. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Iod (I) er grundstof 53, et diatomisk ikke-metal i gruppe 17, periode 5 og p-blokken. Elektronkonfigurationen [Kr] 4d10 5s2 5p5 hjælper med at forklare binding og reaktivitet; referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof.
Halogener har syv valenselektroner. Én ekstra elektron fylder den yderste skal, så halidioner med ladningen −1 er almindelige; samtidig findes en omfattende kovalent kemi.
For iod forklarer konfigurationen [Kr] 4d10 5s2 5p5 den stærke tendens til at tiltrække elektroner. Det frie grundstof er reaktivt og findes derfor i naturen hovedsageligt bundet i forbindelser.
Det frie grundstof er reaktivt og findes kun under kontrollerede forhold. Halidioner er meget almindelige kemiske former; desuden findes hydrogenhalogenider, interhalogenforbindelser og oxygenholdige forbindelser.
Referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof. Den angivne massefylde er 4.933 g/cm³. Smeltepunktet er angivet til 386.8 K (113.7 °C). Kogepunktet er angivet til 457.4 K (184.2 °C). Tryk, renhed, allotropi og krystalstruktur kan forskyde målte fysiske værdier.
I praksis møder man iod blandt andet i sammenhænge som skjoldbruskkirtlens funktion, ernæring, antiseptika og fotografi.
Iod spiller en rolle i skjoldbruskkirtlens funktion. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Iod spiller en rolle i ernæring. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Iod spiller en rolle i antiseptika. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Iod spiller en rolle i fotografi. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Iod ligger i periode 5, gruppe 17 og p-blokken. Det viste nabolag omfatter blandt andet Selen, Brom, Krypton, Tellur. Sammenligning med disse grundstoffer gør det lettere at følge tendenser i atomstørrelse, ioniseringsenergi, elektronegativitet og binding.
Værdierne beskriver grundstoffet eller det neutrale atom, hvor det er relevant. Fysiske data kan afhænge af allotropi, tryk, renhed og målebetingelser.
Opdagelsen af iod forbindes i denne historiske registrering med Bernard Courtois. Anerkendelse som grundstof, isolering af en ren prøve og den senere definition via atomnummer skete ikke nødvendigvis samtidig.
Standardatomvægten er 126.90447(3). Værdien beskriver den naturlige isotopsammensætning i terrestrisk materiale og er ikke massen af ét bestemt atom.
Iod har mindst én stabil isotop. Isotoper har samme antal protoner og er derfor samme grundstof, men de har forskelligt antal neutroner og forskellig atommasse.
Risikoen ved iod afhænger af kemisk form, dosis og eksponeringsvej. Grundstoffet, dets ioner og dets forbindelser kan have meget forskellige biologiske og miljømæssige virkninger; sikkerhedsdata skal derfor vurderes for det konkrete stof.