Det periodiske system›Grundstoffer›Polonium

Grundstof · referenceark

84Po

Polonium

Polonium (Po) er grundstof 84, et post-overgangsmetal i gruppe 16, periode 6 og p-blokken. Elektronkonfigurationen [Xe] 4f14 5d10 6s2 6p4 hjælper med at forklare binding og reaktivitet; referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof.

Atomnummer84

StandardatomvægtIngen standardatomvægt

Gruppe16

Periode6

Blokp

Elektronkonfiguration[Xe] 4f14 5d10 6s2 6p4

Elektronstruktur

Hvad styrer kemien?

Grundstofferne i gruppe 16 har seks valenselektroner. Bindingstype, oxidationstrin og molekyl- eller krystalstruktur har stor betydning for deres kemi.

For polonium viser konfigurationen [Xe] 4f14 5d10 6s2 6p4, hvilke yderste elektroner der er tilgængelige. To elektroner mangler til en fyldt skal, men kovalent binding og flere oxidationstrin er også vigtige.

Kemiske former

Forbindelser, ioner og materialer

Almindelige former er oxider, sulfider eller beslægtede chalcogenider, hydrider og kovalente forbindelser. Balancen mellem −2 og positive oxidationstrin afhænger af grundstoffet og dets bindingspartnere.

Fysisk adfærd

Tilstand og faseændringer

Referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof. Den angivne massefylde er 9.196 g/cm³. Smeltepunktet er angivet til 527 K (253.9 °C). Kogepunktet er angivet til 1 235 K (961.9 °C). Tryk, renhed, allotropi og krystalstruktur kan forskyde målte fysiske værdier.

Forekomst og anvendelser

Hvor polonium findes og bruges

I praksis møder man polonium blandt andet i sammenhænge som videnskabelig forskning, nuklear varme og historisk brug.

I praksis

Konkrete anvendelser

Videnskabelig forskning

Polonium spiller en rolle i videnskabelig forskning. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Nuklear varme

Polonium spiller en rolle i nuklear varme. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Historisk brug

Polonium spiller en rolle i historisk brug. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Placering i det periodiske system

Hvad naboelementerne fortæller

Polonium ligger i periode 6, gruppe 16 og p-blokken. Det viste nabolag omfatter blandt andet Antimon, Tellur, Iod, Bismuth. Sammenligning med disse grundstoffer gør det lettere at følge tendenser i atomstørrelse, ioniseringsenergi, elektronegativitet og binding.

Referencedata

Fysiske og atomare egenskaber

Klassifikationpost-overgangsmetal

Tilstand ved stuetemperaturfast stof

Elektronskaller2 · 8 · 18 · 32 · 18 · 6

Massefylde9.196 g/cm³

Smeltepunkt527 K (253.9 °C)

Kogepunkt1 235 K (961.9 °C)

Pauling-elektronegativitet2

Første ioniseringsenergi812.2kJ/mol

Elektronaffinitet136 kJ/mol

Værdierne beskriver grundstoffet eller det neutrale atom, hvor det er relevant. Fysiske data kan afhænge af allotropi, tryk, renhed og målebetingelser.

Historie

Opdagelse og identifikation

Opdagelsen af polonium forbindes i denne historiske registrering med Pierre Curie. Anerkendelse som grundstof, isolering af en ren prøve og den senere definition via atomnummer skete ikke nødvendigvis samtidig.

Isotoper

Hvordan isotopsammensætningen ændrer tallene

Polonium har ingen standardatomvægt. Der findes ikke en karakteristisk naturlig isotopfordeling, som giver et pålideligt abundansvægtet gennemsnit.

Polonium har ingen stabile isotoper. Isotoperne er radioaktive, så halveringstid og henfaldstype er vigtige ved måling, anvendelse og sikker håndtering.

Sikkerhed

Håndtering og eksponering

Polonium er radioaktivt. Risikoen afhænger af isotop, aktivitet, strålingstype, halveringstid, kemisk form og eksponeringsvej; passende radiologiske og kemiske sikkerhedsforanstaltninger er derfor nødvendige.