Videnskabelig forskning
Astat spiller en rolle i videnskabelig forskning. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Astat (At) er grundstof 85, et halvmetal i gruppe 17, periode 6 og p-blokken. Elektronkonfigurationen [Xe] 4f14 5d10 6s2 6p5 hjælper med at forklare binding og reaktivitet; referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof.
Halogener har syv valenselektroner. Én ekstra elektron fylder den yderste skal, så halidioner med ladningen −1 er almindelige; samtidig findes en omfattende kovalent kemi.
For astat forklarer konfigurationen [Xe] 4f14 5d10 6s2 6p5 den stærke tendens til at tiltrække elektroner. Det frie grundstof er reaktivt og findes derfor i naturen hovedsageligt bundet i forbindelser.
Det frie grundstof er reaktivt og findes kun under kontrollerede forhold. Halidioner er meget almindelige kemiske former; desuden findes hydrogenhalogenider, interhalogenforbindelser og oxygenholdige forbindelser.
Referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof. Smeltepunktet er angivet til 575 K (301.9 °C). Kogepunktet er angivet til 610 K (336.9 °C). Tryk, renhed, allotropi og krystalstruktur kan forskyde målte fysiske værdier.
I praksis møder man astat blandt andet i sammenhænge som videnskabelig forskning, nuklearmedicin og kemisk syntese.
Astat spiller en rolle i videnskabelig forskning. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Astat spiller en rolle i nuklearmedicin. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Astat spiller en rolle i kemisk syntese. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Astat ligger i periode 6, gruppe 17 og p-blokken. Det viste nabolag omfatter blandt andet Tellur, Iod, Xenon, Polonium. Sammenligning med disse grundstoffer gør det lettere at følge tendenser i atomstørrelse, ioniseringsenergi, elektronegativitet og binding.
Værdierne beskriver grundstoffet eller det neutrale atom, hvor det er relevant. Fysiske data kan afhænge af allotropi, tryk, renhed og målebetingelser.
Opdagelsen af astat forbindes i denne historiske registrering med Dale R. Corson. Anerkendelse som grundstof, isolering af en ren prøve og den senere definition via atomnummer skete ikke nødvendigvis samtidig.
Astat har ingen standardatomvægt. Der findes ikke en karakteristisk naturlig isotopfordeling, som giver et pålideligt abundansvægtet gennemsnit.
Astat har ingen stabile isotoper. Isotoperne er radioaktive, så halveringstid og henfaldstype er vigtige ved måling, anvendelse og sikker håndtering.
Astat er radioaktivt. Risikoen afhænger af isotop, aktivitet, strålingstype, halveringstid, kemisk form og eksponeringsvej; passende radiologiske og kemiske sikkerhedsforanstaltninger er derfor nødvendige.