Det periodiske system›Grundstoffer›Radon

Grundstof · referenceark

86Rn

Radon

Radon (Rn) er grundstof 86, et ædelgas i gruppe 18, periode 6 og p-blokken. Elektronkonfigurationen [Xe] 4f14 5d10 6s2 6p6 hjælper med at forklare binding og reaktivitet; referencetilstanden ved stuetemperatur er gas.

Atomnummer86

StandardatomvægtIngen standardatomvægt

Gruppe18

Periode6

Blokp

Elektronkonfiguration[Xe] 4f14 5d10 6s2 6p6

Elektronstruktur

Hvad styrer kemien?

Ædelgasser har en fyldt yderste elektronskal. Derfor har frie atomer under normale forhold kun ringe tendens til at optage, afgive eller dele elektroner.

For radon viser konfigurationen [Xe] 4f14 5d10 6s2 6p6, hvorfor frie atomer er forholdsvis inerte. De tungere ædelgasser kan under særlige forhold alligevel danne forbindelser med stærkt elektronegative grundstoffer.

Kemiske former

Forbindelser, ioner og materialer

Den frie monoatomare form dominerer. For de lettere ædelgasser er stabile forbindelser sjældne; nogle tungere medlemmer kan danne forbindelser med meget elektronegative grundstoffer under egnede forhold.

Fysisk adfærd

Tilstand og faseændringer

Referencetilstanden ved stuetemperatur er gas. Den angivne massefylde er 9.73 g/L. Smeltepunktet er angivet til 202 K (-71.15 °C). Kogepunktet er angivet til 211.5 K (-61.65 °C). Tryk, renhed, allotropi og krystalstruktur kan forskyde målte fysiske værdier.

Forekomst og anvendelser

Hvor radon findes og bruges

I praksis møder man radon blandt andet i sammenhænge som geologi, sundhed og videnskabelig forskning.

I praksis

Konkrete anvendelser

Geologi

Radon spiller en rolle i geologi. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Sundhed

Radon spiller en rolle i sundhed. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Videnskabelig forskning

Radon spiller en rolle i videnskabelig forskning. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Placering i det periodiske system

Hvad naboelementerne fortæller

Radon ligger i periode 6, gruppe 18 og p-blokken. Det viste nabolag omfatter blandt andet Iod, Xenon, Astat, Tennessin. Sammenligning med disse grundstoffer gør det lettere at følge tendenser i atomstørrelse, ioniseringsenergi, elektronegativitet og binding.

Referencedata

Fysiske og atomare egenskaber

Klassifikationædelgas

Tilstand ved stuetemperaturgas

Elektronskaller2 · 8 · 18 · 32 · 18 · 8

Massefylde9.73 g/L

Smeltepunkt202 K (-71.15 °C)

Kogepunkt211.5 K (-61.65 °C)

Pauling-elektronegativitet—

Første ioniseringsenergi1 037 kJ/mol

Elektronaffinitet—

Værdierne beskriver grundstoffet eller det neutrale atom, hvor det er relevant. Fysiske data kan afhænge af allotropi, tryk, renhed og målebetingelser.

Historie

Opdagelse og identifikation

Opdagelsen af radon forbindes i denne historiske registrering med Friedrich Ernst Dorn. Anerkendelse som grundstof, isolering af en ren prøve og den senere definition via atomnummer skete ikke nødvendigvis samtidig.

Isotoper

Hvordan isotopsammensætningen ændrer tallene

Radon har ingen standardatomvægt. Der findes ikke en karakteristisk naturlig isotopfordeling, som giver et pålideligt abundansvægtet gennemsnit.

Radon har ingen stabile isotoper. Isotoperne er radioaktive, så halveringstid og henfaldstype er vigtige ved måling, anvendelse og sikker håndtering.

Sikkerhed

Håndtering og eksponering

Radon er radioaktivt. Risikoen afhænger af isotop, aktivitet, strålingstype, halveringstid, kemisk form og eksponeringsvej; passende radiologiske og kemiske sikkerhedsforanstaltninger er derfor nødvendige.