Flammehæmmere
Antimon spiller en rolle i flammehæmmere. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Antimon (Sb) er grundstof 51, et halvmetal i gruppe 15, periode 5 og p-blokken. Elektronkonfigurationen [Kr] 4d10 5s2 5p3 hjælper med at forklare binding og reaktivitet; referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof.
Grundstofferne i gruppe 15 har fem valenselektroner og kan optræde i flere oxidationstrin. Karakteren ændrer sig fra tydeligt ikke-metallisk øverst til mere metallisk længere nede.
For antimon er konfigurationen [Kr] 4d10 5s2 5p3 udgangspunktet for binding og oxidationstrin. Stabiliteten af forbindelser ændres tydeligt gennem gruppen, fordi atomstørrelse og energiniveauer forskydes.
Disse grundstoffer danner hydrider, oxider, halogenider og mange kovalente forbindelser. Oxidationstrin fra −3 til positive værdier forekommer, og stabiliteten ændres gennem gruppen.
Referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof. Den angivne massefylde er 6.697 g/cm³. Smeltepunktet er angivet til 903.8 K (630.6 °C). Kogepunktet er angivet til 1 908 K (1 635 °C). Tryk, renhed, allotropi og krystalstruktur kan forskyde målte fysiske værdier.
I praksis møder man antimon blandt andet i sammenhænge som flammehæmmere, legeringer og halvledere.
Antimon spiller en rolle i flammehæmmere. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Antimon spiller en rolle i legeringer. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Antimon spiller en rolle i halvledere. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Antimon ligger i periode 5, gruppe 15 og p-blokken. Det viste nabolag omfatter blandt andet Germanium, Arsen, Selen, Tin. Sammenligning med disse grundstoffer gør det lettere at følge tendenser i atomstørrelse, ioniseringsenergi, elektronegativitet og binding.
Værdierne beskriver grundstoffet eller det neutrale atom, hvor det er relevant. Fysiske data kan afhænge af allotropi, tryk, renhed og målebetingelser.
Den historiske identifikation af antimon skete i flere trin. Tidlig brug eller observation, kemisk isolering og den moderne definition via atomnummer 51 behøver ikke at have samme årstal eller samme forsker.
Standardatomvægten er 121.760(1). Værdien beskriver den naturlige isotopsammensætning i terrestrisk materiale og er ikke massen af ét bestemt atom.
Antimon har mindst én stabil isotop. Isotoper har samme antal protoner og er derfor samme grundstof, men de har forskelligt antal neutroner og forskellig atommasse.
Risikoen ved antimon afhænger af kemisk form, dosis og eksponeringsvej. Grundstoffet, dets ioner og dets forbindelser kan have meget forskellige biologiske og miljømæssige virkninger; sikkerhedsdata skal derfor vurderes for det konkrete stof.