Loddemetal
Tin spiller en rolle i loddemetal. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Tin (Sn) er grundstof 50, et post-overgangsmetal i gruppe 14, periode 5 og p-blokken. Elektronkonfigurationen [Kr] 4d10 5s2 5p2 hjælper med at forklare binding og reaktivitet; referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof.
Grundstofferne i gruppe 14 har fire valenselektroner. Hos de lettere medlemmer dominerer kovalente bindinger; længere nede i gruppen bliver den metalliske karakter tydeligere.
For tin viser konfigurationen [Kr] 4d10 5s2 5p2, hvor mange yderste elektroner der kan indgå i binding. Forskelle i struktur og oxidationstrin kan derfor give meget forskellige materialer og forbindelser.
Kemien omfatter kovalente netværk og molekylære forbindelser, oxider, halogenider og — for de tungere grundstoffer — tydeligt metalliske materialer. Oxidationstrinnene +4 og +2 er vigtige i forskellig grad.
Referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof. Den angivne massefylde er 7.365 g/cm³. Smeltepunktet er angivet til 505.1 K (231.9 °C). Kogepunktet er angivet til 2 875 K (2 602 °C). Tryk, renhed, allotropi og krystalstruktur kan forskyde målte fysiske værdier.
I praksis møder man tin blandt andet i sammenhænge som loddemetal, belægninger og bronze.
Tin spiller en rolle i loddemetal. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Tin spiller en rolle i belægninger. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Tin spiller en rolle i bronze. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Tin ligger i periode 5, gruppe 14 og p-blokken. Det viste nabolag omfatter blandt andet Gallium, Germanium, Arsen, Indium. Sammenligning med disse grundstoffer gør det lettere at følge tendenser i atomstørrelse, ioniseringsenergi, elektronegativitet og binding.
Værdierne beskriver grundstoffet eller det neutrale atom, hvor det er relevant. Fysiske data kan afhænge af allotropi, tryk, renhed og målebetingelser.
Den historiske identifikation af tin skete i flere trin. Tidlig brug eller observation, kemisk isolering og den moderne definition via atomnummer 50 behøver ikke at have samme årstal eller samme forsker.
Standardatomvægten er 118.710(7). Værdien beskriver den naturlige isotopsammensætning i terrestrisk materiale og er ikke massen af ét bestemt atom.
Tin har mindst én stabil isotop. Isotoper har samme antal protoner og er derfor samme grundstof, men de har forskelligt antal neutroner og forskellig atommasse.
Risikoen ved tin afhænger af kemisk form, dosis og eksponeringsvej. Grundstoffet, dets ioner og dets forbindelser kan have meget forskellige biologiske og miljømæssige virkninger; sikkerhedsdata skal derfor vurderes for det konkrete stof.