Det periodiske system›Grundstoffer›Argon

Grundstof · referenceark

18Ar

Argon

Argon (Ar) er grundstof 18, et ædelgas i gruppe 18, periode 3 og p-blokken. Elektronkonfigurationen [Ne] 3s2 3p6 hjælper med at forklare binding og reaktivitet; referencetilstanden ved stuetemperatur er gas.

Atomnummer18

Standardatomvægt[39.792, 39.963]

Gruppe18

Periode3

Blokp

Elektronkonfiguration[Ne] 3s2 3p6

Elektronstruktur

Hvad styrer kemien?

Ædelgasser har en fyldt yderste elektronskal. Derfor har frie atomer under normale forhold kun ringe tendens til at optage, afgive eller dele elektroner.

For argon viser konfigurationen [Ne] 3s2 3p6, hvorfor frie atomer er forholdsvis inerte. De tungere ædelgasser kan under særlige forhold alligevel danne forbindelser med stærkt elektronegative grundstoffer.

Kemiske former

Forbindelser, ioner og materialer

Den frie monoatomare form dominerer. For de lettere ædelgasser er stabile forbindelser sjældne; nogle tungere medlemmer kan danne forbindelser med meget elektronegative grundstoffer under egnede forhold.

Fysisk adfærd

Tilstand og faseændringer

Referencetilstanden ved stuetemperatur er gas. Den angivne massefylde er 1.784 g/L. Smeltepunktet er angivet til 83.81 K (-189.3 °C). Kogepunktet er angivet til 87.3 K (-185.8 °C). Tryk, renhed, allotropi og krystalstruktur kan forskyde målte fysiske værdier.

Forekomst og anvendelser

Hvor argon findes og bruges

I praksis møder man argon blandt andet i sammenhænge som svejsning, belysning og inerte atmosfærer.

I praksis

Konkrete anvendelser

Svejsning

Argon spiller en rolle i svejsning. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Belysning

Argon spiller en rolle i belysning. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Inerte atmosfærer

Argon spiller en rolle i inerte atmosfærer. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Placering i det periodiske system

Hvad naboelementerne fortæller

Argon ligger i periode 3, gruppe 18 og p-blokken. Det viste nabolag omfatter blandt andet Fluor, Neon, Chlor, Brom. Sammenligning med disse grundstoffer gør det lettere at følge tendenser i atomstørrelse, ioniseringsenergi, elektronegativitet og binding.

Referencedata

Fysiske og atomare egenskaber

Klassifikationædelgas

Tilstand ved stuetemperaturgas

Elektronskaller2 · 8 · 8

Massefylde1.784 g/L

Smeltepunkt83.81 K (-189.3 °C)

Kogepunkt87.3 K (-185.8 °C)

Pauling-elektronegativitet—

Første ioniseringsenergi1 521 kJ/mol

Elektronaffinitet—

Værdierne beskriver grundstoffet eller det neutrale atom, hvor det er relevant. Fysiske data kan afhænge af allotropi, tryk, renhed og målebetingelser.

Historie

Opdagelse og identifikation

Opdagelsen af argon forbindes i denne historiske registrering med Lord Rayleigh. Anerkendelse som grundstof, isolering af en ren prøve og den senere definition via atomnummer skete ikke nødvendigvis samtidig.

Isotoper

Hvordan isotopsammensætningen ændrer tallene

Standardatomvægten angives som intervallet [39.792, 39.963]. Naturlige prøver kan variere lidt i isotopforhold, så én fast decimalværdi ville skjule reel variation.

Argon har mindst én stabil isotop. Isotoper har samme antal protoner og er derfor samme grundstof, men de har forskelligt antal neutroner og forskellig atommasse.

Sikkerhed

Håndtering og eksponering

Risikoen ved argon afhænger af kemisk form, dosis og eksponeringsvej. Grundstoffet, dets ioner og dets forbindelser kan have meget forskellige biologiske og miljømæssige virkninger; sikkerhedsdata skal derfor vurderes for det konkrete stof.