Borosilikatglas
Bor spiller en rolle i borosilikatglas. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Bor (B) er grundstof 5, et halvmetal i gruppe 13, periode 2 og p-blokken. Elektronkonfigurationen [He] 2s2 2p1 hjælper med at forklare binding og reaktivitet; referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof.
Grundstofferne i gruppe 13 har tre valenselektroner. Kovalente bindinger er vigtige for de lettere medlemmer, mens den metalliske karakter tiltager ned gennem gruppen.
For bor angiver konfigurationen [He] 2s2 2p1, hvilke elektroner der bestemmer den yderste bindingsstruktur. Oxidationstrin og omgivelser afgør derefter, om kemien hovedsageligt er kovalent, ionisk eller metallisk.
Disse grundstoffer danner oxider, halogenider og andre forbindelser, hvor +3 ofte er vigtigt. Længere nede i gruppen bliver lavere oxidationstrin mere stabile, og den metalliske karakter øges.
Referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof. Den angivne massefylde er 2.34g/cm³. Smeltepunktet er angivet til 2 365 K (2 092 °C). Kogepunktet er angivet til 4 200 K (3 927 °C). Tryk, renhed, allotropi og krystalstruktur kan forskyde målte fysiske værdier.
I praksis møder man bor blandt andet i sammenhænge som borosilikatglas, glasfiber og planteernæring.
Bor spiller en rolle i borosilikatglas. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Bor spiller en rolle i glasfiber. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Bor spiller en rolle i planteernæring. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Bor ligger i periode 2, gruppe 13 og p-blokken. Det viste nabolag omfatter blandt andet Carbon, Aluminium, Silicium. Sammenligning med disse grundstoffer gør det lettere at følge tendenser i atomstørrelse, ioniseringsenergi, elektronegativitet og binding.
Værdierne beskriver grundstoffet eller det neutrale atom, hvor det er relevant. Fysiske data kan afhænge af allotropi, tryk, renhed og målebetingelser.
Opdagelsen af bor forbindes i denne historiske registrering med Joseph Louis Gay-Lussac. Anerkendelse som grundstof, isolering af en ren prøve og den senere definition via atomnummer skete ikke nødvendigvis samtidig.
Standardatomvægten angives som intervallet [10.806, 10.821]. Naturlige prøver kan variere lidt i isotopforhold, så én fast decimalværdi ville skjule reel variation.
Bor har mindst én stabil isotop. Isotoper har samme antal protoner og er derfor samme grundstof, men de har forskelligt antal neutroner og forskellig atommasse.
Risikoen ved bor afhænger af kemisk form, dosis og eksponeringsvej. Grundstoffet, dets ioner og dets forbindelser kan have meget forskellige biologiske og miljømæssige virkninger; sikkerhedsdata skal derfor vurderes for det konkrete stof.