Medicinsk billeddannelsesudstyr
Barium spiller en rolle i medicinsk billeddannelsesudstyr. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Barium (Ba) er grundstof 56, et jordalkalimetal i gruppe 2, periode 6 og s-blokken. Elektronkonfigurationen [Xe] 6s2 hjælper med at forklare binding og reaktivitet; referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof.
Jordalkalimetaller har to elektroner i den yderste skal. De danner derfor ofte ioner med ladningen +2 og findes hyppigt i oxider, salte og mineraler.
For barium viser konfigurationen [Xe] 6s2, hvordan de to yderste elektroner kan deltage i binding. Ned gennem gruppen vokser atomerne, og ioniseringsenergi og reaktivitet ændres gradvist.
Vigtige kemiske former er oxider, hydroxider og salte som carbonater, sulfater og halogenider. Oxidationstrinnet +2 dominerer, fordi to yderste elektroner forholdsvis let kan afgives.
Referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof. Den angivne massefylde er 3.51 g/cm³. Smeltepunktet er angivet til 1 000 K (726.9 °C). Kogepunktet er angivet til 2 118 K (1 845 °C). Tryk, renhed, allotropi og krystalstruktur kan forskyde målte fysiske værdier.
I praksis møder man barium blandt andet i sammenhænge som medicinsk billeddannelsesudstyr, borevæsker og fyrværkeri.
Barium spiller en rolle i medicinsk billeddannelsesudstyr. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Barium spiller en rolle i borevæsker. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Barium spiller en rolle i fyrværkeri. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Barium ligger i periode 6, gruppe 2 og s-blokken. Det viste nabolag omfatter blandt andet Rubidium, Strontium, Yttrium, Caesium. Sammenligning med disse grundstoffer gør det lettere at følge tendenser i atomstørrelse, ioniseringsenergi, elektronegativitet og binding.
Værdierne beskriver grundstoffet eller det neutrale atom, hvor det er relevant. Fysiske data kan afhænge af allotropi, tryk, renhed og målebetingelser.
Opdagelsen af barium forbindes i denne historiske registrering med Carl Wilhelm Scheele. Anerkendelse som grundstof, isolering af en ren prøve og den senere definition via atomnummer skete ikke nødvendigvis samtidig.
Standardatomvægten er 137.327(7). Værdien beskriver den naturlige isotopsammensætning i terrestrisk materiale og er ikke massen af ét bestemt atom.
Barium har mindst én stabil isotop. Isotoper har samme antal protoner og er derfor samme grundstof, men de har forskelligt antal neutroner og forskellig atommasse.
Risikoen ved barium afhænger af kemisk form, dosis og eksponeringsvej. Grundstoffet, dets ioner og dets forbindelser kan have meget forskellige biologiske og miljømæssige virkninger; sikkerhedsdata skal derfor vurderes for det konkrete stof.