Det periodiske system›Grundstoffer›Beryllium

Grundstof · referenceark

4Be

Beryllium

Beryllium (Be) er grundstof 4, et jordalkalimetal i gruppe 2, periode 2 og s-blokken. Elektronkonfigurationen [He] 2s2 hjælper med at forklare binding og reaktivitet; referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof.

Atomnummer4

Standardatomvægt9.0121831(5)

Gruppe2

Periode2

Bloks

Elektronkonfiguration[He] 2s2

Elektronstruktur

Hvad styrer kemien?

Jordalkalimetaller har to elektroner i den yderste skal. De danner derfor ofte ioner med ladningen +2 og findes hyppigt i oxider, salte og mineraler.

For beryllium viser konfigurationen [He] 2s2, hvordan de to yderste elektroner kan deltage i binding. Ned gennem gruppen vokser atomerne, og ioniseringsenergi og reaktivitet ændres gradvist.

Kemiske former

Forbindelser, ioner og materialer

Vigtige kemiske former er oxider, hydroxider og salte som carbonater, sulfater og halogenider. Oxidationstrinnet +2 dominerer, fordi to yderste elektroner forholdsvis let kan afgives.

Fysisk adfærd

Tilstand og faseændringer

Referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof. Den angivne massefylde er 1.85 g/cm³. Smeltepunktet er angivet til 1 556 K (1 283 °C). Kogepunktet er angivet til 2 742 K (2 469 °C). Tryk, renhed, allotropi og krystalstruktur kan forskyde målte fysiske værdier.

Forekomst og anvendelser

Hvor beryllium findes og bruges

I praksis møder man beryllium blandt andet i sammenhænge som luft- og rumfart, røntgenvinduer og legeringer.

I praksis

Konkrete anvendelser

Luft- og rumfart

Beryllium spiller en rolle i luft- og rumfart. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Røntgenvinduer

Beryllium spiller en rolle i røntgenvinduer. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Legeringer

Beryllium spiller en rolle i legeringer. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Placering i det periodiske system

Hvad naboelementerne fortæller

Beryllium ligger i periode 2, gruppe 2 og s-blokken. Det viste nabolag omfatter blandt andet Hydrogen, Lithium, Natrium, Magnesium. Sammenligning med disse grundstoffer gør det lettere at følge tendenser i atomstørrelse, ioniseringsenergi, elektronegativitet og binding.

Referencedata

Fysiske og atomare egenskaber

Klassifikationjordalkalimetal

Tilstand ved stuetemperaturfast stof

Elektronskaller2 · 2

Massefylde1.85 g/cm³

Smeltepunkt1 556 K (1 283 °C)

Kogepunkt2 742 K (2 469 °C)

Pauling-elektronegativitet1.57

Første ioniseringsenergi899.5 kJ/mol

Elektronaffinitet—

Værdierne beskriver grundstoffet eller det neutrale atom, hvor det er relevant. Fysiske data kan afhænge af allotropi, tryk, renhed og målebetingelser.

Historie

Opdagelse og identifikation

Opdagelsen af beryllium forbindes i denne historiske registrering med Louis Nicolas Vauquelin. Anerkendelse som grundstof, isolering af en ren prøve og den senere definition via atomnummer skete ikke nødvendigvis samtidig.

Isotoper

Hvordan isotopsammensætningen ændrer tallene

Standardatomvægten er 9.0121831(5). Værdien beskriver den naturlige isotopsammensætning i terrestrisk materiale og er ikke massen af ét bestemt atom.

Beryllium har mindst én stabil isotop. Isotoper har samme antal protoner og er derfor samme grundstof, men de har forskelligt antal neutroner og forskellig atommasse.

Sikkerhed

Håndtering og eksponering

Risikoen ved beryllium afhænger af kemisk form, dosis og eksponeringsvej. Grundstoffet, dets ioner og dets forbindelser kan have meget forskellige biologiske og miljømæssige virkninger; sikkerhedsdata skal derfor vurderes for det konkrete stof.