Legeringer
Magnesium spiller en rolle i legeringer. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Magnesium (Mg) er grundstof 12, et jordalkalimetal i gruppe 2, periode 3 og s-blokken. Elektronkonfigurationen [Ne] 3s2 hjælper med at forklare binding og reaktivitet; referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof.
Jordalkalimetaller har to elektroner i den yderste skal. De danner derfor ofte ioner med ladningen +2 og findes hyppigt i oxider, salte og mineraler.
For magnesium viser konfigurationen [Ne] 3s2, hvordan de to yderste elektroner kan deltage i binding. Ned gennem gruppen vokser atomerne, og ioniseringsenergi og reaktivitet ændres gradvist.
Vigtige kemiske former er oxider, hydroxider og salte som carbonater, sulfater og halogenider. Oxidationstrinnet +2 dominerer, fordi to yderste elektroner forholdsvis let kan afgives.
Referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof. Den angivne massefylde er 1.738 g/cm³. Smeltepunktet er angivet til 923 K (649.9 °C). Kogepunktet er angivet til 1 363 K (1 090 °C). Tryk, renhed, allotropi og krystalstruktur kan forskyde målte fysiske værdier.
I praksis møder man magnesium blandt andet i sammenhænge som legeringer, fyrværkeri og biologi.
Magnesium spiller en rolle i legeringer. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Magnesium spiller en rolle i fyrværkeri. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Magnesium spiller en rolle i biologi. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.
Magnesium ligger i periode 3, gruppe 2 og s-blokken. Det viste nabolag omfatter blandt andet Lithium, Beryllium, Natrium, Kalium. Sammenligning med disse grundstoffer gør det lettere at følge tendenser i atomstørrelse, ioniseringsenergi, elektronegativitet og binding.
Værdierne beskriver grundstoffet eller det neutrale atom, hvor det er relevant. Fysiske data kan afhænge af allotropi, tryk, renhed og målebetingelser.
Opdagelsen af magnesium forbindes i denne historiske registrering med Joseph Black. Anerkendelse som grundstof, isolering af en ren prøve og den senere definition via atomnummer skete ikke nødvendigvis samtidig.
Standardatomvægten angives som intervallet [24.304, 24.307]. Naturlige prøver kan variere lidt i isotopforhold, så én fast decimalværdi ville skjule reel variation.
Magnesium har mindst én stabil isotop. Isotoper har samme antal protoner og er derfor samme grundstof, men de har forskelligt antal neutroner og forskellig atommasse.
Risikoen ved magnesium afhænger af kemisk form, dosis og eksponeringsvej. Grundstoffet, dets ioner og dets forbindelser kan have meget forskellige biologiske og miljømæssige virkninger; sikkerhedsdata skal derfor vurderes for det konkrete stof.