Det periodiske system›Grundstoffer›Kalium

Grundstof · referenceark

Kalium

Kalium (K) er grundstof 19, et alkalimetal i gruppe 1, periode 4 og s-blokken. Elektronkonfigurationen [Ar] 4s1 hjælper med at forklare binding og reaktivitet; referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof.

Atomnummer19

Standardatomvægt39.0983(1)

Gruppe1

Periode4

Bloks

Elektronkonfiguration[Ar] 4s1

Elektronstruktur

Hvad styrer kemien?

Alkalimetaller har én elektron i den yderste skal. Den afgives forholdsvis let, så ioner med ladningen +1 og reaktive ionforbindelser er typiske.

For kalium viser konfigurationen [Ar] 4s1, hvilken yderste elektron der lettest deltager i reaktioner. Reaktiviteten skal ses sammen med ioniseringsenergi, atomstørrelse og det kemiske miljø.

Kemiske former

Forbindelser, ioner og materialer

Det frie metal er reaktivt og findes i naturen næsten kun i forbindelser. Typiske former er halogenidsalte, oxider, hydroxider og andre ioniske forbindelser, hvor metallet normalt optræder som M⁺.

Fysisk adfærd

Tilstand og faseændringer

Referencetilstanden ved stuetemperatur er fast stof. Den angivne massefylde er 0.890g/cm³. Smeltepunktet er angivet til 336.8 K (63.7 °C). Kogepunktet er angivet til 1 032 K (758.9 °C). Tryk, renhed, allotropi og krystalstruktur kan forskyde målte fysiske værdier.

Forekomst og anvendelser

Hvor kalium findes og bruges

I praksis møder man kalium blandt andet i sammenhænge som gødningsproduktion, biologi, sæber og kemiske baser.

I praksis

Konkrete anvendelser

Gødningsproduktion

Kalium spiller en rolle i gødningsproduktion. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Biologi

Kalium spiller en rolle i biologi. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Sæber

Kalium spiller en rolle i sæber. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Kemiske baser

Kalium spiller en rolle i kemiske baser. Den relevante egenskab afhænger af den kemiske form, sammensætningen og det materiale eller den proces, hvor grundstoffet indgår.

Placering i det periodiske system

Hvad naboelementerne fortæller

Kalium ligger i periode 4, gruppe 1 og s-blokken. Det viste nabolag omfatter blandt andet Natrium, Magnesium, Calcium, Rubidium. Sammenligning med disse grundstoffer gør det lettere at følge tendenser i atomstørrelse, ioniseringsenergi, elektronegativitet og binding.

Referencedata

Fysiske og atomare egenskaber

Klassifikationalkalimetal

Tilstand ved stuetemperaturfast stof

Elektronskaller2 · 8 · 8 · 1

Massefylde0.890g/cm³

Smeltepunkt336.8 K (63.7 °C)

Kogepunkt1 032 K (758.9 °C)

Pauling-elektronegativitet0.82

Første ioniseringsenergi418.8 kJ/mol

Elektronaffinitet48.38 kJ/mol

Værdierne beskriver grundstoffet eller det neutrale atom, hvor det er relevant. Fysiske data kan afhænge af allotropi, tryk, renhed og målebetingelser.

Historie

Opdagelse og identifikation

Opdagelsen af kalium forbindes i denne historiske registrering med Humphry Davy. Anerkendelse som grundstof, isolering af en ren prøve og den senere definition via atomnummer skete ikke nødvendigvis samtidig.

Isotoper

Hvordan isotopsammensætningen ændrer tallene

Standardatomvægten er 39.0983(1). Værdien beskriver den naturlige isotopsammensætning i terrestrisk materiale og er ikke massen af ét bestemt atom.

Kalium har mindst én stabil isotop. Isotoper har samme antal protoner og er derfor samme grundstof, men de har forskelligt antal neutroner og forskellig atommasse.

Sikkerhed

Håndtering og eksponering

Risikoen ved kalium afhænger af kemisk form, dosis og eksponeringsvej. Grundstoffet, dets ioner og dets forbindelser kan have meget forskellige biologiske og miljømæssige virkninger; sikkerhedsdata skal derfor vurderes for det konkrete stof.